Turen i år går til Historiecenter Dybbøl og Graasten Slot. Desværre kan Augustenborg Slot ikke besøges, idet Natur- og Erhvervsstyrelsen er rykket ind der dette forår og der er helt lukket for besøg/rundvisninger.
Program
7.45-8.00: Vi mødes i Dannebrogsgade med afgang kl. 8.00 med Willemoes. På turen bliver der serveret kaffe/te og rundstykker – og måske en lille Dr. Nielsen.
Kl. 10 ankommer vi til Historiecenter Dybbøl, hvor vi får en rundvisning – besøget er planlagt til at vare to timer.
Kl. 12.30 kører vi fra Dybbøl til Graasten, hvor vi skal have frokost på Det gamle Rådhus, som har en fin weekendbrunch til os – med bl.a. røget laks med frisk salat, sild og karrysalt, fiskefilet, nordsørejer, sønderjyske pølsespecialiteter, lun leverpostej m. bacon, lune minifrikadeller og hjemmelavet rødkål, diverse oste, amerikanske pandekager, frugtsalat og wienerbrød med kaffe. Der serveres desuden æblemost og appelsinjuice. Såfremt man ønsker at købe en øl til frokosten er det også muligt.
Kl. 14 går vi alle over til Gråsten Slotskirke, hvor guiden møder os, her er der rundvisning i slotskirken og parken.
Kl. 16 går turen hjemad og der serveres kaffe/te i bussen samt øl/vand.
Kl. ca. 18.30 er vi tilbage i Odense.
Tilmelding og pris
Prisen for turen er kr. 400 pr. medlem. Tilmelding til Solveig Brunholm på sbm@odense.dk eller ved at indsende blanketten man kan klippe af den vedhæftede invitation. Den skal være sekretæren i hænde senest tirsdag den 9. august 2016.
Vi gør opmærksom på, at TILMELDING ER BINDENDE (og derfor ikke kan ændres efter den 9. august) – på grund af bus- og mad-bestilling. Og vi tillader os også at gøre opmærksom på, at man kun kan deltage i arrangementet, hvis man har betalt kontingent.
Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen,
Bestyrelsen i H.C. Andersen-Samfundet i Odense