LITTERATURMIDDAG med RASMUS DAUGBJERG

Af Lars Bo Jensen. Opdateret 22.11 2023.

Tirsdag 28.11 2023 18:00 til 20:30

Rasmus Daugbjergs poetiske roman Trold (2022) er blevet kaldt ”en syret bombe midt i H.C. Andersen-land”. Den fortæller om en figur fra folkedybet, der tager kampen op med vores tids største problem: Klimakrisen. Romanen modtog dette års Michael Strunge-pris. På denne 
aften fører Daugbjerg os med ned i dybet i samtale med ph.d. og formidlingsleder Sine Jensen Smed.
 
Eventet markerer starten på en række arrangementer inden for det nye koncept, LITTERATURMIDDAGE, præsenteret af H.C. Andersens Hus. Disse begivenheder skaber en fuldendt oplevelse, der mætter både krop og sjæl.
 
Forud for samtalen med Daugbjerg serveres derfor en gastronomisk, bæredygtig middag i Café Deilig. Menuen består af:
 
  • Ceviche af rodfrugter og knolde i fermenteret grøntsagssaft, olie og frø
  • Quinoa med tomat i variation, persille og syltet rødløg, rødbede spiraler og saltede mandler
  • Røget æg med sauce af brændte løg og sennep. Serveret på belugalinser med æblereduktion og ristet spinat.
  • Hjemmebagt økologisk brød ned creme af kikærter
 
Pris: 200 kr. pr. person. (175 kr. for årskortholdere og studerende)
 
Arrangementet finder sted:
 
TIRS. D. 28/11 FRA KL. 18.00-20.30 (Dørene åbner 17:30)
 
OBS:
  • Der er mulighed for at få menuen 100% vegansk.
  • Billetprisen er eksklusive drikkevarer.
 
BILLETTER KØBES I MUSEUM ODENSES WEBSHOP.

Dokument(er): 

Rasmus Daugbjerg: Trold, roman