Invitation til legatoverrækkelse på H.C. Andersens fødselsdag 2019

Af Lars Bo Jensen. Opdateret 18.3 2019.

Tirsdag 2.4 2019 13:00 til 15:00

H.C. Andersens Hus og H.C. Andersens Fond inviterer dig med ledsager til legatoverrækkelse på H.C. Andersens fødselsdag 2. april 2019 kl. 13:00.
 
Legatoverrækkelsen finder sted på Møntergården, Mønten, på Møntestræde 1, 5000 Odense C.
 
Fødseldagen byder på en række festligheder:
 
Digterens eget indstiftede legat "H.C. Andersens Hjælp" uddeles til en flittig skoledreng, og et tilsvarende – "H.C. Andersens Fonds Legat" – til en flittig skolepige i Odense.
 
Skuespiller Birgitte Bruun oplæser eventyrene "Den onde Fyrste" og "Boghveden", og dygtige elever fra Odense Musikskoles Talentlinje vil stå for de musikalske oplevelser.
 
Efter arrangementet byder vi på et lille glas og lidt mundgodt.
 
Arrangementet, der varer en god times tid, er åbent for alle.
Invitation til legatoverrækkelse på H.C. Andersens fødselsdag 2019