Solens spejl - H.C. Andersens møde med det eksotiske Spanien

Af Lars Bo Jensen. Opdateret 13.8 2024.

Tirsdag 20.8 2024 (hele dagen) til Torsdag 22.8 2024 (hele dagen)

'Solens spejl' er et af de mange spændende koncert-events i årets H.C. Andersen Festivals.
Denne temperamentsfulde performative koncert, co-produceret af Foreningen Ballhaus og H.C. Andersen Festivals, præsenteres af ensemblet Via Artis Konsort i samarbejde med talentfulde spanske musikere og dansere.
 
'Solens spejl' tager udgangspunkt i en række quasi-modernistiske og sanselige digte, H.C. Andersen skrev under et ophold i Spanien i 1862. Digtene udstiller en række kulturforskelle mellem Syd og Nord. Digtene viser også Andersens helt personlige dilemmaer i mødet med spanierne, ikke mindst de spanske kvinder!
 
Digtene skiller sig væsentlig ud fra resten af Andersens poesi og er på mange måder forud for sin tid både i form og indhold. Digtene vakte ikke stor begejstring i Danmark, da de udkom i 1863; 
Man fandt dem simpelthen for vovede!
 
Musikken til 'Solens spejl' er nyskrevet og nyarrangeret klassisk musik. Genremæssigt lader musikken sig inspirere i et europæisk senromantisk udtryk og tidlig flamencomusik. Det akustiske romantiske tonesprog og verdensmusikken tjener på hver sin måde til at illustrere sangteksternes mangefacetterede udtryk. 
Musikken  i 'Solens spejl' er temperamentsfuld, rytmisk og udadvendt, og appellerer både til det klassiske koncertpublikum og til et publikum, der normalt ikke går til klassiske koncerter.
 
Medlemmer af H.C. Andersen Samfundet kan opnå en rabat på 50 kr. ved online køb af billetter til forestillingen (se links nedenfor). Blot indtast rabatkoden der sendt ud med nyhedsbrevet.
Bemærk: Gælder for medlemmer af H.C. Andersen Samfundet og 1 ledsager.
 
Spillested: Den Fynske Opera, Filosofgangen 19, 5000 Odense C
Tid: Klokken 19.30 til ca. 21.30 alle dage
 

Arrangementer / Billetter

 
Mere information om koncerten og det internationale projekt som koncerten er en del af:
 
 
Solens Spejl