
H.C. Andersen samfundet indbyder sine medlemmer til foredraget:
H.C. Andersens far
Den 26. april 1816 døde H.C. Andersens far i barndomshjemmet i Munkemøllestræde. I anledningen af 200-året for denne tragiske hændelse, der trak sit spor gennem H.C. Andersens liv og digtning, vil overinspektør Ejnar Stig Askgaard holde et foredrag om friskomager Hans Andersen, og vi vil i den forbindelse besøge barndomshjemmets lille stue, hvor faderen døde klokken otte om aftenen.
Da pladsen er begrænset i Barndomshjemmet, sker tilmeldingen efter princippet ”først til mølle”.
Tilmelding sker til Samfundets sekretær Solveig Brunholm på sbm@odense.dk
Tilmelding senest fredag den 22. april.
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer