Bestyrelsen har fornøjelsen af at indkalde H.C. Andersen Samfundets medlemmer til vores efterårsarrangement tirsdag den 10. november kl. 19:00 i kirkesalen på Møntergården, Overgade 48.
Efterårets foredragsholder vil være forfatter, cand.mag. Lise Bostrup. Hun vil tale om H.C. Andersens bouts rimés, baseret på hendes bog fra 2013, At reise i en Luftballon, som man kan læse om her på hjemmesiden.
I forlængelse af foredraget vil vi nyde et let traktement samt en øl eller vand. Traktementet koster 50 kr. Da vi skal bestille maden, er det vigtigt at tilmelde sig senest fredag morgen d. 6. november.
Det gør man ved henvendelse til Samfundets sekretær Solveig Brunholm på e-mail: sbm@odense.dk med oplysninger om navn, adresse og antal deltagere.
Man kan også printe invitationen med tilmeldingsblanket her fra siden og sende den. Tilmeldingen skal være sekretæren i hænde senest fredag morgen den 6. november. Postadressen er:
Odense Bys Museer
H.C. Andersen Samfundet
Overgade 48
5000 Odense C