Efterårsmøde i H.C. Andersen Samfundet

foredrag

Tirsdag, 20. november 2012 - 19:30 til 22:00
H.C. Andersens Hus

”Drømmen om en anderledes fremtid.
Spanien 1862 - oprørere, undervandsbåde og de farlige sortøjede skønheder”.

Foredrag ved lektor Henning Petersen, Stenhus Gymnasium.

H.C. Andersens første erindring er af de spanske soldater i Odense i 1808, da han var tre år gammel. Siden berørte han landet i flere dramatiske arbejder og selvfølgelig i sin rejsebog I Spanien fra 1863. I foredraget vil spanienskenderen lektor Henning Petersen gå bag om digterens værker og se nærmere på hvem spanierne egentlig var på H.C. Andersens tid.

Efter foredraget byder H.C. Andersens Hus på et let traktement.

Pris 50 kr.

På grund af et begrænset antal pladser er tilmelding nødvendig på tlf. 6551 4601 eller mail: museum@odense.dk. Husk at oplyse om eventuelt medlemskab af H.C. Andersen Samfundet eller Museumsklubben.


Nøgleord: