Det er en glæde for H.C. Andersen Samfundet – Odense at indbyde sine medlemmer med ledsagere til
GENERALFORSAMLING, TORSDAG DEN 9. APRIL 2026, KL. 18:30
Generalforsamlingen afholdes i “Kirkesalen” på Møntergården, Overgade 48, 5000 Odense C.
I år vil vi have fornøjelsen at høre vores bestyrelsesmedlem Lars Bo Jensen præsentere H.C. Andersen Samfundets nye hjemmeside, som han har opbygget siden sidst.
Efter Lars Bo Jensens præsentation skal vi have generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. – Vedr. pkt. 11 d: Valg til bestyrelsen, skal det oplyses, at Solveig Brunholm, Hanne Albirk, Ane Grum-Schwensen og Sine Jensen Smed er på valg i år.
Bestyrelsen gør opmærksom på, at medlemmerne, der deltager i arrangementet, er velkomne til at invitere venner med, selvom disse ikke er medlemmer af Samfundet!
I forlængelse af foredraget vil vi nyde lidt smørrebrød samt en øl eller vand.
Bemærk at traktementet koster 100 kr., på grund af Samfundets ringe økonomi.
Da vi skal bestille maden, er det vigtigt at tilmelde sig senest mandag d. 6. april.
Tilmelding kan også ske pr. e-mail på adressen: esa@museumodense.dk eller her via Samfundets hjemmeside. Hvis tilmeldingen finder sted pr. brev, beder bestyrelsen medlemmerne gøre brug af tilmeldingsblanketten i den vedhæftede invitation, af hensyn til smørrebrødsbestillingen.
Venligst husk at betale kontingent på 300 kr. for 2026 på Samfundets bankkonto:
Reg.nr.: 1551 Kontonr.: 9289100
Med venlig hilsen
Bestyrelsen