Generalforsamling 16. april 2019

Af Lars Bo Jensen. Opdateret 19.5 2019.

Generalforsamling

Dato og tid: 
Tirsdag 16.4 2019 18:30 til 22:00
Sted: 
Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C
Tilmeldingsfrist: 
15.4 2019

H.C. Andersen Samfundet – Odense indbyder sine medlemmer med ledsagere til

GENERALFORSAMLING, TIRSDAG DEN 16. APRIL 2019, KL. 18:30

OPDATERING: Generalforsamlingen afholdes i Odense Adelige Jomfrukloster, Albani Torv 6, 5000 Odense C.

I år vil operaeksperten Henrik Engelbrecht holde foredrag om:

H. C. Andersen i operaen

- baseret på hans bog Hjertet brast i toner - Med H.C. Andersen i operaen, der udkommer 2. april 2019.

Henrik Engelbrechts bog Hjertet brast i toner. Med H.C. Andersen i operaenOm bogen:

H.C. Andersen går i operaen over det meste af Europa. Han oplever 1800–tallets megastjerner som Maria Malibran, Giulia Grisi og Jenny Lind, de splinternye operaer af  Verdi og Wagner, og han skriver hjem om den vilde oplevelse af at sidde i  de enorme operahuse i Napoli, Wien og Paris. Tag med H.C. Andersen i operaen. Vær med helt fra begyndelsen, da han selv som teenager drømmer om en stor sangerkarriere og synger i koret på Det Kongelige Teater – og oplev ham få kastet mange af de operatekster, han forsøger sig med, da han bliver fyret som sanger, direkte i hovedet igen af Det Kongelige Teaters direktion. Operaeksperten Henrik Engelbrecht er guide på en levende og underholdende tur tilbage til Danmarks og Europas operaverden af i går ved hjælp af Andersens egne dagbøger, rejsebreve og operatekster.

Det er muligt at købe bogen til særpris kr. 300,- (vejl. udsalgspris kr. 399,-) ved arrangementet. Betaling kan ske kontant eller via MobilePay.

Henrik Engelbrecht (læs mere på henrikengelbrecht.dk)
Henrik Engelbrecht
Foto: Nikolaj Lund

Efter foredraget byder vi på et beskedent traktement til 50,- kr. per deltager.

Herefter skal vi have generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægterne. – Vedr. pkt. 11 d: Valg til bestyrelsen, skal det oplyses, at Ejnar Stig Askgaard, Ole Nielsen og Lars Bo Jensen er på valg i år.

Bestyrelsen beder medlemmerne gøre brug af den vedhængende tilmeldingsblanket (download indbydelsen under Dokumenter nedenfor), af hensyn til smørrebrødsbestillingen.

Tilmelding kan også ske pr. e-mail på adressen: agru@odense.dk eller her på siden.

Venligst husk at betale kontingent for 2019

Medlemsgebyret på 200 kr. bedes overført til H.C. Andersens Samfundets bankkonto:

Reg.nr.: 1551
Kontonr.: 9289100
IBAN: DK86 3000 0009 2891 00
BIC/SWIFT: DABADKKK

Af regnskabstekniske årsager beder bestyrelsen om, at medlemsgebyret indbetales inden generalforsamlingen den 16. april 2019.

HUSK, at der ikke udsendes et medlemskort. Man skal blot meddele museumsværterne i H.C. Andersens Hus eller i H.C. Andersens Barndomshjem, at man er medlem af H.C. Andersen Samfundet. Så vil de kunne tjekke medlemsskabet gennem lister på samfundets hjemmeside. Denne ordning vil spare Samfundet for mange penge, der ellers ville gå til porto.

Dokumenter