H.C. Andersens fødselsdag i H.C. Andersens Hus 2015

Af Lars Bo Jensen. Opdateret 14.4 2015.

Torsdag 2.4 2015 13:00 til 16:00

H.C. Andersens Hus inviterer dig med ledsager til fejringen af H.C. Andersens fødselsdag den 2. april 2015 kl. 13.

Fødselsdagen byder på en lang række festligheder.

Centralt står uddelingen af digterenes indstiftede legat "H.C. Andersens Hjælp". Legatet uddeles til både en flittig skoledreng og en flittig skolepige i Odense.

I år vil fødselsdagen være kinesisk præget. Sidste år blev 100-året for den første oversættelse af H.C. Andersens eventyr fejret i Kina og i år fejres 65-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina.

Museet byder derfor på kinesisk musik fremført af Jinyu Ling, og historiefortæller Kari Brinch vil fortælle H.C. Andersens kinesiske eventyr "Nattergalen".

Gæsterne kan også glæde sig til at høre forfatter Jens Blendstrup, der kommer og holder en lille festtale.

I anledning af 150-året for Carl Nielsen vil museumsinspektør Ida-Marie Vorre lære os en smuk Carl Nielsen melodi til et digt af H.C. Andersen.

Efter arrangementet byder museet de fremmødte på et lille glas og lidt mundgodt.

Der er fri entré til museet 2. april, og arrangementet, som varer en godt times tid, er åbent for alle.

Se mere på museets hjemmeside om fødselsdagen.

Dokument(er): 

Link(s): 

Invitation til H.C. Andersens fødselsdag i H.C. Andersens Hus 2015