Koncert: Jenny Lind og kærligheden

koncert

Tirsdag, 10. september 2013 - 19:30 til 21:00
H.C. Andersens Hus, Bangs Boder 29, 5000 Odense C.

Den 10. september 1843 forelskede H.C. Andersen sig hovedkulds i operasangerinden Jenny Lind. Det markerer H.C. Andersens Hus og Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole med en anderledes koncert på 170-årsdagen.

En lang række musikere og sangere vil fremføre klassikere fra Jenny Linds store repertoire, der samtidig vil blande sig med fortællingen om Jenny Linds personlige og professionelle kriser og triumfer, ligesom H.C. Andersens forelskelse i sangerinden og hendes eget kærlighedsliv naturligvis også vil blive berørt.

Jenny Linds liv var fyldt med drama, ligesom de roller hun sang på scenen, så kom ned i H.C. Andersens Hus til en aften fyldt med musikalsk drama - med kriser, ambition og gudstro, men også med morsomme anekdoter fra et liv i 1800tallets kulturelle overklasse.

Gratis

Bemærk: Koncerten foregår tre forskellige steder i museet. Der vil være et begrænset antal siddepladser, som forbeholdes gangbesværede.

Se også: