Invitation til legatuddeling den 2. april 2018 kl. 14:30-15:30

arrangement

Mandag, 2. april 2018 - 14:30 til 15:30
Odense Koncerthus, Pro Musica Salen, Claus Bergs Gade 9, 5000 Odense C
Siden 1877 er H.C. Andersens eget indstiftede legat blevet tildelt en flittig skoleelev på digterens fødselsdag. H.C. Andersen Museet inviterer Samfundets medlemmer til årets legatuddeling, der denne gang finder sted i Odense Koncerthus, Pro Musica Salen. Fortæller Lise Marie Nedergaard vil fremføre Andersens eventyr "Elverhøj", trioen Mads Nørgaard/Lasse Schjerning/Anders Ammitzbøll vil sørge for den musikalske underholdning og forfatteren Jens Blendstrup vil holde en festlig "ulejlighedstale". Efter arrangementet, der varer en lille time, byder museet på et glas vin og lidt mundgodt i de nye Andersen-udstillinger.